Stedet

Mallorca – Casa Bodil er et klyngehus ud af 41 på toppen af et bjerg med storslået udsigt over byen Port D’Andratx, havnen, havet og bjergene. Huset har bevaret sin mallorcinske stemning, men er selvsagt blevet tilført moderne komfort uden at ødelægge den autentiske atmosfære. Huset er i 3 niveauer.

Niveau 1: Spisestue indrettet i overdækket terrasse og med adgang til mindre terrasse, opholdstue med pejs, TV, køkken med alle faciliteter, badeværelse med vaskemaskine, gæsteværelse med mindre terrasse.

Niveau 2: Master Bedroom med badeværelse og garderobe.

Niveau 3: Større terrasse og gæsteværelse.

Til huset er der et fælles poolområde, der er sydvestvendt med sol hele dagen og uhindret udsigt til havnen. Poolen måler 5×25 m og har varieret vanddybde og integreret trappe. Ved poolen er der solsenge.